Efter fødslen - en ny epoke i livet

Det er overvældende at blive forældre, at have baby i armene i et overflødighedshorn af følelser og fornemmelser og en stærk oplevelse rigere. Jeg håber at det overvejende er glæde og tilpashed der fylder jer.

Hvis fødslen blev anderledes end forventet, kan det være rart, at få sat ord på oplevelsen og de ting der skete undervejs. Har det været en hård, lang eller kompliceret fødsel, kan det være nødvendigt at få opklaret uklarheder og finde mening i historien. 

Hvis fødslen har været traumatisk, kan det vise sig som; mareridt, at du er ked af det og følelsesmæssigt ustabil, du er bekymret for dit barn og du får fysisk ubehag ved tanken om fødslen fx svedeture, angst, søvnbesvær, manglende appetit m.m. 

I det hele taget, skal du reagere, hvis du vedvarende, ikke kan kende dig selv i de tanker, følelser og fornemmelser du har.

Det er ikke sådan man skal have det som nybagt forælder! - den gode nyhed er, at der er hjælp at hente. Jo før du får det bedre, jo hurtigere kan du komme til at nyde din baby og at være mor - og det påvirker hele familiens trivsel positivt.

Måske har du det skidt, men har ikke den fjerneste lyst til at fortælle om din oplevelse og føler stærkt ubehag bare ved tanken. Det er et tegn på, at du har brug for hjælp og omsorg for at få det bedre. Jeg arbejder nænsomt og har stor respekt for dine grænser. Jeg kan sagtens hjælpe og støtte dig, uden at vi skal gå i detaljer i din oplevelse.

Som nybagt far, kan man også opleve reaktioner på fødslen og at blive far. Tag det alvorligt, hvis du oplever nogle af de symptomer jeg har beskrevet her, det er ligeså vigtig at far har det godt og jeg tager også gerne en samtale med dig.

Det er altid en god ide, at få bearbejdet en dårlig eller traumatisk oplevelse inden en ny graviditet.

Efter fødslen tilbyder jeg

Jeg tilbyder samtaler om fødslen og at blive forælder. Hos mig er der fokus på jeres oplevelser og rum til at være i dem. Jeg har stor erfaring med at få en dårlig fødsels oplevelse bearbejdet, så den ikke fylder unødigt i jeres nye forælderskab. Jeg har også erfaring med amning​​​​, babypleje, tilknytning og parforhold - alt sammen noget der kan være en udfordring i en ny familie.

Du kan henvende dig med:

  • Dårlig eller traumatisk fødselsoplevelse
  • Efterfødselsreaktion
  • Ammeproblemer
  • Svært ved forælderrollen
  • Knas i parforholdet, eller andre betydningsfulde forhold

Du er velkommen til at kontakte mig

​Jeg tager gerne et uforpligtende samtale eller et kort møde med dig, så du kan finde ud af om jeg er den rette til at hjælpe dig. Du kan ringe til mig på telefon 22 98 70 17 eller skrive til mig på kontakt@ninabraendgaard.dk.

Adresse

​Nina Brændgaard​

Lyngby Hovedgade 96, st,

2800 Kgs Lyngby

Tlf.:22 98 70 17

E-mail: kontakt@ninabraendgaard.dk

CVR: 31908035

★★★★★​

Vurderet 5 / 5 stjerner på baggrund af 3 anmeldelser på Facebook​​